Barcelona – seværdighedernes by

Camp Nou, La Sagrada Familia, Port Vell, La Rambla og man kunne blive ved. Cataloniens hovedstad har så mange ting man kan opleve, at man knap nok kan nå det på en uge. Den betegnes ofte som storbyen, der skal opleves for Gaudís eventyrlige arkitektur, løssluppent natteliv, patriotiske fodboldfans og en madkultur, der har fostret nogle af verdens bedste kokke. Ligesom man skal opleve Barcelonas anden side, som byder på eminente udsigtspunkter, grønne områder og små labyrinter. Desuden byder den også på La Ramblaen – Barcelonas hektiske fodgængerboulevard, hvor der løber bedagede cafeer, sansepirrende madmarkeder overalt og flotte butikker i den særlige modernista-stil, som blev Barcelonas arkitektoniske varemærke omkring år 1900. Et hektisk og meget kendt turiststrøg, der er fyldt med skæg og ballade og underholdning.

Et andet varemærke Barcelona har, er selvfølgelig det legendariske fodboldhold de har i byen. FC Barcelona, er byens hold. Det er der stoltheden ligger i, og stort set hele byen er som frosset, når det fælles fodboldhold spiller på det lige så legendariske stadion Camp Nou. Det er en oplevelse, som man skal unde sig selv, hvis man tager en tur til Barcelona. Ud over fodbold, gør byen sig også godt inden for basketball og håndbold. Faktisk blandt de allerbedste i hele verden. Desuden har Barcelona tidligere været vært for OL i 1992.

Ud over fodbold og noget af det ypperste arkitektur, kan Barcelona også byde på lækkert gastronomisk mad, fra nogle af de bedste kokke i verden. Bla. Fra den flere gange prisvindende Michelin kok Ferran Adria, på hans lige så prisvindende restaurant El Bulli. Her snakker man noget af det ypperste inden for gastronomiens verden. Dog findes der også andre top restauranter, som ligger i den lidt mindre prisklasse. Her kan blandt andet nævnes Sant Pau, Abac og Comerc 24, som alle tre er Michelin belønnede restauranter. Ud over dette tilbyder Barcelona også noget af det ypperste inden for vin – Det er de i hvert fald kendt for i resten af verden.

Når seværdigheder bliver for kedelige, er der altid gang i den om aften 365 dage om året. Der er hele tiden en ny festival, byfest, koncert eller happening et sted i Barcelona, som der kan opleves. Sommernætter ved Middelhavet er som skabt til at være længe oppe på ens ferie i Barcelona. “Først på aftenen” er indtil ca. Kl. 03, hvor de fleste “opvarmningsbarer” lukker. Natklubberne lukker først kl. 06 eller 07 om morgenen. Et supersted at give den gas på ens ferie i Barcelona er f.eks. La Paloma – en gammel dansehal med lysekroner og plysmøblement fra 1903, konverteret til et fantastisk technotempel. Barcelona kan også være børnevenlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *